Er dine venner værd at bruge tid på som leder?

En leders tid er ekstremt dyrebar og bør derfor helst udnyttes så godt som muligt – både i arbejdstiden, men bestemt også udenfor. Dette skaber dog et dilemma, som mange moderne ledere dagligt kæmper med: Hvor meget tid bør man egentlig bruge udenfor arbejdslivet på andet end de familiære forpligtelser? 

Tidligere på året proklamerede den populære X-factor vært Sofie Linde i et interview, at hun hver 3. måned rangordnede sine venner med post-it’s. Helt konkret skrev hun navnene op på sine mange venner og listede dem derefter ud fra, hvem der havde givet hende god energi, hvem der havde taget energi, og hvem hun savnede.

Artiklen skabte naturligt nok furore, fordi det er sjældent i dag, at man hører om så eksplicitte effektevalueringer af vores relationer til andre mennesker, fordi det nemt kan blive tolket som udtryk for en form for menneskelig kynisme eller instrumentaliseringstendens, der bare ikke lyder særlig sympatisk. Ud fra et sundhedsfagligt perspektiv giver det dog faktisk meget god mening at være mere bevidst om hvad sociale relationer egentlig betyder for os som mennesker samt hvilken effekt, de kan have på os.

Blandt andet derfor har jeg i min kommende bog SLUK, der omhandler udfordringerne ved livet i en digital verden, undersøgt, hvad vi egentlig ved om sociale relationers påvirkning af menneskers helbred. Mere konkret taler jeg her om de relationer, der typisk aktivt skal tilvælges på bekostning af ens familietid eller andre forpligtelser og hvor man derfor nemt kan komme ud i at skulle gøre op med sig selv, om ‘det er det værd’.

Typisk er det jo i mødet eller samtalen med andre, at vi bliver klogere på os selv

Kort sagt kan man sige, at sociale relationer til andre end ens familie og kolleger er vigtige af mange årsager, både psykologiske, men bestemt også rent biologiske. Typisk er det i mødet eller samtalen med andre, at vi bliver klogere på os selv og får lejlighed til at reflektere over vores ‘livsroller’ som ledere, forretningspersoner, fædre, mødre eller partnere. Hvor vi gennem samtaler om os selv rent faktisk får lejlighed til at få konkretiseret og sat ord på – også overfor os selv – hvordan vi egentlig går og har det. En indsigt, som er livsnødvendig, fordi man ved at blive løftet ud af hamsterhjulet måske får lejlighed til at finjustere kursen eller ændre ens prioriteter en anelse.

I samtalerne med mine patienter slår det mig tit, at mange ledere ofte oplyser, at de har så travlt, at de for eksempel ikke får brugt nok tid sammen med gode barndomsvenner. I grunden en usund prioritering fordi venskaber på mange måder er en let tilgængelig kilde til løbende mental terapi, der måske kan forhindre, at ens hektiske liv, ikke skaber akkumulerede spændinger. Vel og mærke desuden en gratis ‘terapiform’, hvor man ikke først behøver at føle sig syg eller være i psykisk underskud. For som en af mine patienter engang så rammende beskrev roklubben, der havde bevaret en plads i hans liv gennem mere end 20 år: ‘Den hjælper mig med at lukke dampen ud.’

En lang række studier peger desuden på, at mennesker, der for eksempelvis gennemgår større livskriser, hjælpes bedre igennem, hvis de har stærke sociale netværk. Disse netværk kan nemlig styrke evnen til at håndtere krisen gennem en buffer-effekt, der derved bliver en del af begrebet ’coping’. Coping dækker over alle de strategier og fremgangsmåder, som en person bruger for at mestre, klare eller håndtere nye, svære og truende situationer. Dette gælder såvel i privatlivet, ved sygdom eller livskriser som i forbindelse med arbejdsmæssige udfordringer. Begrebet coping er dermed temmelig vigtigt for vores velbefindende og dine venner er en vigtig del af denne beskyttelsesmekanisme.

Derudover er der også påvist sammenhænge mellem gode sociale relationer og bedre søvn, stærkere immunforsvar, færre hjerte-kar-sygdomme, lavere blodtryk, mindre åreforkalkning, mindre stress og alt andet lige mindre risiko for at dø før tid. Derfor er ensomhed så farlig en tilstand for menneskers fysiske og mentale helbred og er af samme grund med på listen over risikofaktorer, der slår mennesker ihjel før tid. Den bør derfor aktivt understøttes på moderne virksomheder på lige fod med andre mere traditionelle sundhedsindsatser.

Der er derfor rigtig mange gode grunde til at du bevidst prioriterer og langt mere forpligtende plejer dine venskaber, møder nye mennesker og får dyrket dine interesser uden lederkasketten. Simpelthen fordi dine venner for livet i bogstaveligste forstand kan vise sig at være med til at holde dig i live.

One response to “Er dine venner værd at bruge tid på som leder?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *