Har din virksomhed råd til at I spiser forkert?

Af Imran Rashid 0

Madmor i kantinen kan meget vel være en af de medarbejdere, der har størst betydning for din virksomheds bundlinje. Som leder bør du derfor snarest formulere en ’stabil blodsukker’-politik, hvis du ønsker fokuserede medarbejdere, som kan blive ved med at holde deres fokus.

En af de væsentligste egenskaber af betydning for såvel vores arbejdsmæssige produktivitet samt kvaliteten af den er nemlig koncentrationsevnen. Både det at skabe og bevare fokus handler i høj grad om hvorvidt det, som du beskæftiger dig med, interesserer dig eller ej. I princippet er ’interesse’ dog bare et andet ord for, hvor stor en mængde dopamin som din aktivitet skaber i hjernen på dig.

Dopamin er vores hjernes kemiske belønningsmolekyle, der er med til at styre, hvad vi har lyst til at bruge vores mentale ressourcer på. Men selv om man siger, at ’lysten driver værket’, er det de færreste stillinger, der kun indeholder spændende og motiverende arbejdsopgaver, hvorfor det er klart, at dopaminen ikke kan stå alene som drivkraft.

For at vi også kan få løst livets mange kedelige og usexede rutineopgaver, har vi derfor ganske belejligt i den forreste del af vores hjerne et lille hjernecenter, der blandt andet varetager den såkaldte behovs- eller impulskontrol. Centeret er aktivt, når vi siger nej til de utallige fristelser omkring os og gør det vi skal i modsætning til de ting, som vi har lyst til. Et legitimt spørgsmål kunne her være om ikke behovskontrol bare er noget, som nemt kan kompenseres for gennem rutine, erfaring, ren viljestyrke og en gedigen rygrad? Svaret er nej.

Selvom hjernen blot vejer 3% af vores samlede kropsvægt ved man, at den bruger op imod 25% af al det blodsukker, som er til rådighed

I et tankevækkende studie undersøgte en forsker ved navn Shai Danziger udfaldet af 1112 prøveløsladelseshøringer fra israelske fængsler gennem en periode på 10 måneder. Hans resultater viste en ret foruroligende tendens, der ses her:

 

I starten af dagen havde man som fange over 70% sandsynlighed for at blive prøveløsladt, mens tendensen faldt støt gennem dagen hen imod den første stiplede linje, der viste dommernes frokostpause. Sandsynligheden for prøveløsladelse lå så i top igen lige efter frokost, men faldt igen hurtigt efter. Samme mønster gentog sig i forbindelse med eftermiddagspausen. De 8 dommere var alle temmelig erfarne med gennemsnitligt 22 års erfaring bag sig.

Mange forklaringer på dette mystiske mønster er forsøgt fremført, dels nogle der mere kigger på de psykologiske aspekter af den komplekse bedømmelsesproces, mens andre foreslår, at dommerne simpelthen i løbet af dagen udtømmer deres mentale kvote af løsladelser og derfor nemmere får ’nej-hatten’ på. Forklaringen kan dog være endnu mere simpel end som så.

Selvom hjernen blot vejer 3% af vores samlede kropsvægt ved man, at den bruger op imod 25% af al det blodsukker, som er til rådighed. Og fordi behovskontrollen er en del af hjernen, er den dermed også underlagt helt de samme biologiske betingelser som resten af hjernen. Derfor vil et faldende blodsukkerniveau også nemt kunne påvirke ens evne til at træffe bevidste, objektive og saglige beslutninger, simpelthen fordi dette også afhænger af behovskontrollen.

Ovenstående viden er derfor afgørende for enhver virksomhed eller leder, der ønsker fokuserede medarbejdere – også sidst på dagen. En ’stabil blodsukker’-politik, hvor mad ikke blot bliver et dopamin-fix midt i en rutinefyldt hverdag kunne eksempelvis indeholde følgende elementer:

  • At der internt i virksomheden kommunikeres tydeligt, hvilken betydning blodsukkeret har for behovskontrol og fokus
  • At der skabes en større forståelse for at spisemønstrene bør tilpasses efter travlhed
  • At man bør spise så hyppigt, at sulten undgås – og kun så meget af gangen, at man ikke bliver overmæt
  • At der er adgang til sunde mellemmåltider, som kan indtages nemt og enkelt 
  • At mad i højere grad anses som en nødvendig forudsætning for at man kan passe sit arbejde 
  • At der skabes øget bevidsthed om at brugen af kunstige stimulanser som sukker, tobak og kaffe kan påvirke ens koncentrationsevne negativt

Velbekomme!

 

Kilder:

http://blogs.discovermagazine.com/notrocketscience/2011/04/11/justice-is-served-but-more-so-after-lunch-how-food-breaks-sway-the-decisions-of-judges/#.WM-jCBI1_dc
https://adhd-npf.com/wp-content/uploads/2009/07/NASA_The_Effects_of_Blood_Glucose_Levels_on_Cognitive.pdf

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info